Udskriv denne side

Borgerlig bisættelse

En borgerlig bisættelse eller begravelse foregår uden kirkelig medvirken og uden religiøse symboler eller andre religiøse indslag. Nogle ønsker ikke at forme en ramme om bisættelsen, andre tilrettelægger en afskedsceremoni i hjemmet eller i krematoriet.

Kapeller, krematorier og gravpladser kan benyttes af alle, uanset om kirkegårdene er kommunale eller kirkelige. Prisen på en urnegrav kan variere meget, men den må ikke overstige de faktiske udgifter, dvs. det gælder også for personer udmeldt af kirken. Forbrugerrådet har klaget til kirkeministeren over opskruede priser. En urnegrav for en udmeldt person blev efter en klage nedsat fra 4380 kr. til 150 !

Humanistisk Debat vil redigere en pjece om borgerlig bisættelse. Vi vil informere begravelsesfirmaer herom.

Begravelsesmyndigheden ligger som omtalt fortsat hos kirken uanset om bisættelsen skal være borgerlig eller kirkelig.

I Hovedstadsområdet steg antallet af borgerlige bisættelser fra 6,6% i 1957 til 13,9% i 1971 og til 17% i 2000. Verdsliggørelsen forløber hurtigere, når det drejer sig om ægteskab, navngivning og ungdomsfest.

Eksempel på helt privat bisættelse  

Eksempel på anmodning til kirkeministeriet i forbindelse med borgerlig begravelse.


Forrige side: Ægteskabskabsindgåelse
Næste side:Blasfemi