Humanistisk Debat

Grundloven og det evige liv. Søren Nørby

Grundloven og det evige liv   Søren Nørby (Politiken, 15/7 2009)

Grundloven er atter til debat i Politiken, og tak for det. Men selv om der ved diverse tilbagevendende ’serviceeftersyn’ konstateres alvorlige mangler ved den, viger politikerne konstant tilbage fra at foretage den nødvendige gennemgribende reparation af både form og indhold. Det er tid til handling!

Jeg vil her fokusere på et af de centrale punkter, paragraf 4: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”.

Hvis dette skal tages for pålydende, betyder det, at staten tilslutter sig kristendommens grundlæggende postulater. Når man betænker, at de kristne kerneydelser er tilsagn om ’frelse, genopstandelse og evigt liv’, bør det være klart for de fleste, at der er tale om forhold, der strider mod al den erfaring og viden, vi i øvrigt baserer vores tilværelse på og handler ud fra.

Det er fuldstændig anakronistisk, at et vestligt videnssamfund (for det er vi vel?) i det herrens år 2009 bekender sig til fortænkte og forrykte forestillinger om et liv efter døden, jf. f.eks. to nyligt udkomne bøger af hhv. Johs. Værge (”Livet efter døden”) og Erik Bjergager/Johannes Møllehave (’Det ender godt’).

Som borgere har vi naturligvis alle en grundlæggende frihed til at tro og tænke, som vi vil, men samfundet, fællesskabet, har en anden dagsorden og forpligtelse. Staten har ikke til opgave at tilslutte sig den ene eller anden religion. Den skial gennem forsknings- og undervisningsinstitutioner samt de elektroniske statsmedier tilvejebringe og stå inde for objektiv viden og derigennem give borgerne mulighed for at træffe deres forskellige valg på et oplyst og evidensbaseret grundlag.

Frelse, genopstandelse og evigt liv hører ikke til i denne kategori, og kristendommen hører derfor heller ikke hjemme i landets grundlov.