Humanistisk Debat

Helt ærligt, Bjerager! Søren Nørby.

I din leder d. 20/2 opfordrer du "nutidens religionstrætte debattører" til at hæve niveauet. Det gør du med henvisning til, hvad du betegner som fordummede eksempler på religionskritik fra fire kendte personer, som du i øvrigt - høflig som du er - karakteriserer som hhv. velbegavet, fagligt dygtig, indfølende og indsigtsfuld samt anerkendt. Din største anke mod "de nye religionskritikere" er, at de "rører al religion sammen i een pærevælling" - og på forskellig vis gør sig lystige over fænomenet.
 Jamen, kære Bjerager, det er jo netop her, hele pointen ligger begravet. Alle vi der mener, at guder og den slags er menneskers opfindelse, og derfor fænomener der kun forekommer i menneskers hjerner som et produkt af disses frodige fantasi, betragter naturligt nok enhver religion som ren overtro. Jeg synes ærligt talt også, at der kan argumenteres godt for det ugudelige standpunkt.
 Du vil vel ikke benægte, at der med naturvidenskabernes fremkomst og udvikling er sket en revolution i vores forståelse af verdens opbygning og funktion. Af særlig vigtighed for os mennesker er selvfølgelig Jordens/solsystemets tilblivelse og natur samt livets udvikling her, med os nutidsmennesker som en af de senest tilkomne arter. I hele den efterhånden meget detaljerede beskrivelse vi foreløbig har opnået vha. objektiv videnskab, er der intet - INTET - belæg for evt. guders tilstedeværelse endsige indgriben i den verden, vi kan undersøge, og som vi er en integreret del af.
 Guder som reelle eksistenser hører til i et tidligere paradigme vedrørende verdens sande tilstand, på samme måde som Guds straf, dæmoner og ubalance i de fire legemsvæsker hører til i et tidligere paradigme vedrørende sygdomsårsager. Ligesom det er blevet klart, at disse skal søges i en mikroverden befolket af bl.a. bakterier, virus og defekte arveanlæg, sådan er tidligere tiders skabelsesforklaringer blevet afløst af astrofysikkens og evolutionsbiologiens videnskabelige konklusioner. Det er jo lige præcis det, der er grundlaget for den nøgterne overbevisning, at denne forunderlige verden i bund og grund er gudeløs, og at religionernes forklaringer er falske forklaringer.
 Det er forståeligt, at nye, omvæltende observationer og teorier kan afføde mistro og modstand, ikke mindst fra personer og kredse, hvis forestillinger om tingenes sammenhæng er forankret i en helt anden opfattelse. Men det er urimeligt og uforstandigt, hvis mistro og modstand fortsætter - og tages alvorligt - efter at der er opnået en omfattende videnskabelig dokumentation, der underbygger de pågældende teorier. Jeg kan forestille mig, at du har det med den gudeløse verdensopfattelse, som den anekdotiske society-lady på Darwins tid havde det med hans teori om menneskets afstamning, da hun udtalte: "Lad os håbe, det ikke er rigtigt; og hvis det er rigtigt, så lad os bede til, at det ikke bliver almindeligt kendt!"
 Søren Nørby, lektor emeritus i humangenetik, medlem af bestyrelsen for Humanistisk Debat Rolighedsvej 6, 1958 Frederiksberg C

---