Hospitals- og feltpræster
Hospitalspræster
Et kirkeligt udvalg afgav i 1959 efter 8 års arbejde en betænkning, som anbefaler en intimere personlig kontakt mellem præst og patient, således at sjælesorg bliver et vigtigt led i det daglige hospitalsliv.
Efter vor opfattelse bør behandling på hospitaler gives uden religiøst tryk - eller anden livsanskuelsespåtrængenhed. Følgelig bør præster kun have adgang til sygesengen, hvis patienten selv har bedt om en samtale.
Feltpræster
De praktiske regler for feltpræsteordningen bør ændres således, at de værnepligtige sikres imod ufrivilligt at skulle deltage i gudstjenester i felten eller ved højtider og i møder af kirkelig karakter.
Præsters tilbud om at afholde gudstjenester etc. bør derfor være underkastet de samme betingelser som kirkens arbejde i det civile liv: Den værnepligtige skal ikke bede om fritagelse. Men formen skal være: Der afholdes gudstjeneste med feltpræst NN. De, der har lyst, kan gå derhen. Og det skal ikke være et valg mellem gudstjeneste og ekstra vagttjeneste eller lignende![top]
Forrige side: Blasfemi
Næste side:Kirkens økonomi