Humanistisk Debat

Humanisme og naturalisme - et fornuftigt valg. Erik Elten

Erik Elten.
Jeg er naturalist og humanist, fordi jeg mener, at det er fornuftige elementer i en nutidig livsanskuelse. I første omgang overtager vi generationens opfattelser gennem vore forældre, skoleundervisning, medier etc. Og det kan næppe være anderledes, men på et tidspunkt begynder en del mennesker at tænke over, om alt det overleverede tankegods er værd at acceptere. Nogle beslutter sig for at kassere noget af det gamle og erstatte det af noget nyt. Først nu vælger de sig en livsanskuelse.
Hvilke krav kan stilles til en livsanskuelse?
 Jeg vil indlede med en grundsætning for intellektuel moral: tro kun på noget, der gives fornuftige grunde til at anse for sandt. Det er vanskeligt at afvise.Vi prøver da også at overholde det i vor dagligdag, nogle gange for lidt. Fornuften kræver tillige, at vore opfattelser skal være modsigelsesfrie. Vi bryder vi os heller ikke om at have modsigelser i vore tanker, vi oplever et vist intellektuelt ubehag. Når det sker, så prøver vi mere eller mindre smart at lappe på det.Vi skal her også være opmærksomme på, at modsigelsesfrihed i en livsanskuelse er en nødvendig betingelse, men den er ikke tilstrækkelig, for der er ingen grænser for at opfinde fantasibegreber, som man så kan formulere og systematisere på en modsigelsesfri måde til en spekulativ livsanskuelse.
Hvad er virkelighed
Et hovedproblem i en livsanskuelse er, hvad virkeligheden består af. Gennem de sidste ca. 400 år har forskerne med frugtbar fantasi, slidsomt søgt og fundet naturlige forklaringer på, hvordan den reale verden fungerer: det er naturalisme. Moderne teknologi er en anvendelse af denne viden, og nødvendig for vor overlevelse og velfærd! I forskning er det en grundregel, at det er den id�ige forsker, der som afsender har formulerings - og påvisningsbyrden, og denne regel gælder i de fleste andre sammenhænge. Hvis afsenderen ikke opfylder disse krav, har modtagerne ikke lyst til at spilde tid på det. Det kan også gælde ved livsanskuelser. De kristne har i løbet af 2000 år ikke kunnet blive enige om, hvem og hvad deres gud er.
Ateisme vil som regel være en del af en livsankuelse, som foruden naturalistiske studier af virkeligheden også kan omfatte humanisme. Humanister ønsker at afbalancere fornuft og følelser. De har som ideal fornuftige, fantasirige og varme mennesker med udviklet sans for æstetiske værdier. Men det er her vigtigt at forstå, hvad følelser kan og ikke kan. De kan ikke fortælle om tings eksistens! De kan ikke afgøre, om der eksisterer atomer, nisser, engle, djævle, guder, eller om en person er skyldig eller uskyldig. Hvordan finder vi ud af, om noget eksisterer? Et første spørgsmål er: hvad drejer det sig om? Hvem, hvad er Odin, den kristne gud, andre guder osv.Vi mennesker er meget fantasifulde, og der er næppe nogen grænse for, hvad vi kan forestille os som eksisterende, lave begreber om og opleve. Men om noget eksisterer kan kun afgøres på én måde, med den samme metode: ved offentlig, velkontrolleret erfaring, og ikke blot private, personlige erfaringer! Vi har et begreb om Odin uden at kunne finde ham i den reale, objektive verden, og vi henviser ham til den fiktive verden! Så har vi tilbage de øvrige guder, her i blandt den kristne gud og mange andre overnaturlige væsener som djævle, engle, trolde osv. De tilhører også den fiktive verden, de hører til i samme skuffe som nissen og julemanden (Ritt Bjerregaard / Jesper Hoffmeyer). Kristne siger: Gud skabte mennesket i sit billede. Men ateister vender det om: mennesket skabte Gud / guderne i sit billede, som menneskelige væsener. Dette formulerede den joniske filosof Xenofanes allerede for 2500 år siden: okser, heste og løver ville forme guderne efter deres eget udseende !
Etik og moral
Et andet hovedproblem i en livsanskuelse er etik eller moral. Når vi skal forklare, hvordan virkeligheden er indrettet, så kan vi basalt vælge mellem en naturalistisk og en supranaturalistisk metode, og jeg vælger den første. Situationen er den samme, når problemet er etik.Kan vi mennesker selv formulere en etik, eller kræver det bistand fra nogle guder, specielt den kristne gud?
Et svar kan være, at mennesker allerede i urtiden fandt ud af at regulere deres handlinger, dvs. ved hjælp af det vi kalder moral. Vore forfædre indså, at det er skadeligt vilkårligt at dræbe hinanden, at stjæle, at lyve etc. Disse mennesker opdagede, at noget var skadeligt: dvs. nogle handlinger var forkerte. Vi har som mennesker biologiske, psykologiske og sociale behov, og dem tillægger vi ganske enkelt en værdi, og tilhørende rigtige handlinger skal beskytte det værdifulde, og forbudet mod forkerte handlinger skal begrænse skadeværdier. Drabsforbudet havde i tidlige stadier et begrænset gyldighedsområde: dræb ikke dine nærmeste! Efterhånden har vi udvidet gyldighedsområdet til i princippet at gælde alle mennesker, og det er godt, selvom virkeligheden desværre er noget anderledes, men vi har med dette princip et motiverende, direktivt ideal. Hermed har jeg skitseret et grundlag for at finde naturlige forklaringer på moral: naturalisme og humanisme.De 10 bud er således ganske menneskelige opfindelser.

---