Kritik af skolens kristendomsundervisning.
Officiel skrivelse til undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets uddannelsesudvalg på basis af et oplæg fra Erik Elten.
Humanistisk Debat ønsker hermed at fremhæve følgende vedrørende undervisnings-planen for kristendomskundskab, religion og livsanskuelse i folkeskolen:
1. Undervisningsstoffet bør omfatte tre afbalancerede dele:
1.1. Kristendom.
1.2. Andre religioner.
1.3. Verdslige livssyn.
2. Grundloven indeholder ikke et påbud om religionsundervisning.
3. Der bør oprettes et lærebogsnævn om objektive normer for skolebøger
om religion og livsanskuelse.
Bemærkninger:
Ad 1: Undervisningsindholdet.
Faget kristendomskundskab lever i dets nuværende form ikke op til de udmærkede formålserklæringer om, at skolen skal være præget af alsidighed, åbenhed, selvstændighed, åndsfrihed osv. I faget kristendomskundskab har disse smukke ord udløst alt for beskedne konsekvenser. Lovgivning og især administrativ praksis via bekendtgørelser og læseplaner giver fortsat den kristne religion en overmåde privilegeret stilling, både med hensyn til omfang af stofmængde og fordeling af den. Derved motiveres eleverne i flere år til kristne holdninger og tankegange. Først efter 6 års intellektuel og emotionel binding til kristne begreber og vurderinger bydes der ret perifert på stof om verdslige, humanistiske og naturalistiske livsopfattelser, og lidt om andre store religioner.
Det er særdeles vigtigt, at de tre livsanskuelsesområder behandles både sideløbende og med nutidige eksempler i hele undervisningsforløbet, og eleverne bør fra begyndelsen opleve, at
livssynsproblemer både teoretisk og praktisk er blevet stillet og "løst" af alle tre opfattelser.
Dog bør man måske lade de mindste elever være i fred for livssynsproblemer!
En udvalgsbetænkning fra 1994 (KUP) fremhæver, at der nu undervises i kristendom, andre religioner og andre livsanskuelser, men "vægten er ganske vist lagt forskelligt". Ja, det må man sige!
I ministeriets faghæfte om faget skrives opfølgende, at almenmenneskelige spørgsmål stilles og drøftes såvel inden for kristendommen som i andre religioner og livsopfattelser. Og det er jo rigtigt! Der er altså 3 mulige svargrupper, og de burde tilgodeses på alle klassetrin, men stort set hele faghæftet er relateret til kristne indfaldsvinkler og svar. Selv delområdet kunst og symboler drejer sig overvejende om elementære religiøse begreber og symboler!
I undervisningens 1. fase (1.-2. kl.) imødekommes "børnenes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen" ved, "at eleverne arbejder med anskuelige fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og forskellige religiøse fænomener og symboler".
I den 2. fase (3.-6.kl.) får livsspørgsmålene fortsat en overvejende kristen ramme i form af bibelske fortællinger, kristendomshistorie og kunst, forstået som kirkens billeder og "kristent inspireret musik".
3. fase omfatter de sidste skoleår. Undervisningen tager stadig sit udgangspunkt i den kristne religion. Ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser skal medtages, men det er uklart, hvor megen plads der bliver til dem. Eleverne skal lære "at forstå religion som noget, der --- kræver personlig stillingtagen og handling". Gør verdslige livsanskuelser ikke også det? Disse humanistiske og naturalistiske opfattelser indeholder afsnittet ellers ikke noget om! Det anføres i læseplanen, at undervisningen især omfatter bl.a. "værdier af religiøs og religionslignende karakter, der præger tilværelsen i dag". Det religiøse dominerer fuldstændigt planen!
Læseplanen for denne fase, der også angives at omfatte "ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser" slutter med et afsnit om "billeder og andre kunstværker, der er inspireret af religiøse grundspørgsmål". Verdslig kunst tæller øjensynligt ikke.
Ministerens ny læseplan "Klare Mål" er tilsvarende ensidig.
Dansk kultur har længe haft en verdslig og pluralistisk karakter, og i en ministeriel undervisningsvejledning (1989) erkendes det direkte, at en "bibelsk-kristelig forståelsesramme" ikke længere er til stede i moderne "elevers og menneskers bevidsthed" (s.39), og at kirken for store dele af befolkningen er en "fjern størrelse" (s.52).
Alligevel topprioriterer dette skolefag ensidigt kristent-religiøse svar .
Ad 2: Grundloven.
I Betænkning vedrørende Revision af Skolebøger (1934) erklærer udvalget side 15, at grundloven ikke indeholder et påbud om, at der i skolen skal undervises i religion. Faget har ikke nogen særstilling, og det kan nedlægges ved almindelig lovgivning. Humanistisk Debat foreslår, at emneområdet indbygges i orienteringsfagene, eller at der indføres et nyt fag om livsanskuelser. En sådan fagbetegnelse er mere neutral.
Ifølge nævnte skolebogsbetænkning bør elevernes bøger være i overensstemmelse med de fagvidenskabelige resultater, og pædagogisk tilpasset skoleelever. Hvis disse krav kan indfries, så der kun undervises om kristendom/religion/livsanskuelse og ikke i kristendom/ religion/livsanskuelse, kan der principielt ikke være mulighed for fritagelse for undervisningen. Ingen kan med rimelighed bede sig fritaget for saglig information og fri debat, et synspunkt støttet af domsafgørelser fra FN´s menneskerettighedskomite. Sidst i forbindelse med norsk skolevæsen.
Ad 3: Lærebogsnævn.
Den svenske rigsdag vedtog i 1962 princippet om objektiv religionsundervisning, og et senere nedsat lærebogsnævn undersøgte, om de benyttede lærebøger opfyldte visse objektive normer. Nævnet opstillede en række fordringer i en arbejdsskitse og offentliggjorde en række meget kritiske analyser af de benyttede lærebøger. Nærmere herom i Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1966, s.438-445; Statens offentliga utredningar 1971:91.Samhällsinsatser på läromedelsområdet. Läromedelsutredningen 4. Side 86-91, 258-290.
Selvom faget siden skoleloven 1975 officielt har været kundskabsmeddelende, har det som ovenfor beskrevet været af både ensidig og forkyndende karakter. Ministeren billiger endda, at der bedes Fadervor i skolen! Det bør ikke forekomme på offentlige undervisningsinstitutioner i dagens Danmark.
Med venlig hilsen
Erik Bahn
Humanistisk Debat.
Forrige side: Skrivelser
Næste side:Debatindlæg