Humanistisk Debat

Navngivning og ungdomsfest

Den tvungne dåb med tilhørende navngivning indførtes i 1683 og blev ophævet 1857. Men barnets navn skal fortsat meldes til kirkekontoret.

I de seneste år har ca. 25% af forældre valgt selv at navngive deres barn. Der er imidlertid store forskelle mellem landsdelene. I København bliver ca. 52% navngivet, hvilket medfører, at kirken derved tømmes for medlemmer nedefra.

Mennesker har i årtusinder fejret et barns fødsel, og forældre holder også i dag spontant fest for at markere, at deres barn får et navn.

Mennesker har også altid fejret overgangen fra barn til ung. I Danmark blev det i 1736 gjort til en tvungen kirkelig handling, en konfirmation. Denne tvang ophørte i 1857. Ifølge konfirmationsordningen af 1909 kan en præst selv bestemme, om konfirmanden skal bekræfte sin dåbspagt, men i løbet af få år opgav de fleste præster den gamle form med bekræftelse. Dermed er den kirkelige konfirmation kun en kirkefest.

I 1915 stiftedes Foreningen mod kirkelig Konfirmation. Dens ungdomsfester blev i folkemunde kaldt borgerlig konfirmation. Siden 1970érne har foreningen ligget stille. Nu gøres der forsøg i f.eks. København og Aalborg på at genoptage ungdomsfesterne.

I de senere år fravælger ca. 30% af en ungdomsårgang at blive kirkeligt konfirmeret. I København er det ca. 40%. Det må formodes, at de unge og forældrene selv holder en fest. Populært også kaldet nonfirmation.