Humanistisk Debat

Nej tak til gud og guder. Erik Elten.

Erik Elten,lektor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet.
 Den løbende debat om præsters tro eller ikke-tro viser tydeligt, at de bibelske tekster er ved at blive tømt for deres konkrete indhold. Det er blevet en leg med ord, og sproglig tomgang.
 Ifølge biskop Jan Lindhardt må "den lille mand" (!) i folkekirken gerne bevare sin konkrete tro: For ham er kødets opstandelse, evigt liv osv. sandt i bogstavelig forstand, selvom præster i dybet af deres teologiske samvittighed mener, at det forholder sig helt anderledes, og at det kræver en flerårig teologisk træning at forstå, at det handler om en subtil og specifik sandhed med et helt andet indhold, end man umiddelbart tror.
 Men budskabet er nok tomt ! Kristne og også deres præster går let hen over, at der både før og nu har eksisteret utallige guder, djævle, engle, ånder osv. Kristne vælger så at kalde en af disse mange lokalguder Gud.
 Allerede ca. 400 f.v.t. formulerede en græsk filosof Xenofanes den tanke, at okser og løver også ville have guder, hvis de kunne tænke, og de ville forestille sig dem i deres eget billede som okse hhv.løve.
 Denne tankegang blev 1841 genoptaget i nyere filosofi af Ludwig Feuerbach: Den kristne gud skabte ikke mennesket i sit billede, men mennesket skabte Gud i sit eget billede, endda som hankøn med superegenskaber, gode og grusomme, ligesom vi mennesker er det.
 Men ingen kan påvise alle disse guders reale eksistens. De eksisterer kun i vor fantasi! Dette er universel ateisme.
 Mindre interessant er lokal ateisme. Kristne, der bare benægter andre lokale guders realitet, er lokalateister. Dette gælder for turister, når de oplever østens talrige guder, men mange turister nøler med at overføre den kritiske tanke på den jødisk - kristne lokalgud.
 Vi mennesker er imidlertid henvist til selv at klare vore livsproblemer uden guders hjælp. I dagliglivet benytter vi os af fornuft, erfaring, konstruktiv fantasi, viden, og følelser for at få styr på vor tilværelse.
 De samme elementer kan vi også bruge til at forme vort livssyn med. Læs f.eks. hjemmesiden humanistiskdebat.dk
 Vore fjerne forfædre fandt ud af, at det er forkert at dræbe, stjæle, lyve osv. for bedre at kunne overleve. De opfandt således nogle moralregler, et humant projekt. Vi kan selv! Men det er ikke let at opfinde og formulere en etik, og overholde dens indhold.
 I lange tider var moralreglerne indpakket i forskelligt religiøst gavepapir. Men allerede tusinde år før vor tidsregning begyndte tænkere at drøfte etik og moral uden at inddrage guder.
 Religiøse mennesker siger ofte, at "livets mening" uden guder, engle, djævle, ånder osv.forsvinder. Men det er en floskel at tale om "livets mening", for livet kan ikke mene noget.
 Derimod kan vi mennesker anse mange ting, forhold og tilstande som værdifulde, og som så kan gøre vore liv værd at leve, dvs. de kan gøre vore liv meningsfulde. Religioner udnytter den tragiske del af livet: vi skal alle dø på et tidspunkt.
 Vi vil gerne leve længe, sundt og med en god levestandard, se børnene vokse op, også børne-børnene, ja måske børne- børne - børnene, men vi ved godt, at det kniber det med. Nogle mennesker kunne tænke sig at blive 2 - 300 år gamle. Det vil måske ikke give personlig lykke.
 Vi må nok affinde os med, at vi som andre organismer skal dø. Forældregenerationen skal give plads for sit afkom.
 I modsat fald ville jorden blive overfyldt med alverdens organismer, også mennesker. Natur og samfund ville bryde sammen. Den højere levealder er da også nu blevet et politisk-økonomisk problem.
 Det er trist, at "skjorten til sidst bliver for kort", men det er en illusion at forestille sig kødets opstandelse, et evigt liv i paradis, eller helvede! Vi må i vore tanker og med vore følelser acceptere døden, og bevare de afdøde i vore minder, og lade os inspirere af dem.
 Religiøse mennesker præsenterer jævnligt døden som et mysterium. Men vor død adskiller sig ikke fra andre organismers død. En død solsort får os jo ikke til at tale om dødens mystik.
 Bragt i Jyllands-Posten d. 30. oktober 2006.

---