Udmeldelse af folkekirken
Det skal gøres lettere at melde sig ud af kirken. Blanketter til udmeldelse bør bl.a. være fremlagt let tilgængeligt på biblioteker, posthuse og folkeregistre. Nu kan blanketten blive tilsendt fra kirkekontoret.Se også udmeldelsesblanket
For nogle år siden foreslog partiet SF i Folketinget udmeldelse ved at krydse af på selvangivelsen !
Kirkeskattens størrelse kan ses på skattevæsenets slutopgørelse. Procentsatsen og dermed skattebeløbet varierer meget i de forskellige kommuner. I 2006 0.42% i Gentofte og 1.51 i Sydthy. Ved 1% kirkeskat og en skattepligtig indkomst på 340.000 kr kan der spares 3000 kr netto. Skattepligten ophører fra udmeldelsesdatoen. I 1984 var 91.6% medlem af folkekirken - i 2005 ca. 83%.
Præsten må ved udmeldelse ikke indkalde til en personlig samtale. Ved at melde sig ud mister man retten til kirkens og præstens medvirken ved ægteskabsindgåelse og bisættelse.
Idag bliver over halvdelen borgerligt gift. Bisættelser kan ske på alle kirkegårde. På Kommunale kirkegårde er prisen ens for alle, men på folkekirkens kirkegårde opkræves muligvis en højere pris, der dog ikke må overstige de faktiske udgifter.
Forrige side: Kirkens økonomi
Næste side:Bestyrelse